
I våbenhuset kan man tage en gratis folder om kirken.
Medhør og legesager
I sognehuset er der en højtaler, så man kan følge med i hvad der foregår i kirken. Der er også et par kasser med legesager og bøger.
Registreret partnerskab
Kirkeministeriet har i 2010 udgivet en rapport om ”Folkekirken og registreret partnerskab”. Menighedsrådet har drøftet rapporten og afgivet et høringssvar, som kan læses her
Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke har den 18. januar 2012 sendt to udkast til lovforslag til høring. Forslagene skal gøre det muligt for par af samme køn at indgå ægteskab, enten på rådhuset eller i kirken. Menighedsrådet har den 21. februar afgivet et høringssvar som kan læses her
Kirkebil
Der kan gratis bestilles kirkebil til gudstjenester og til møder for ældre i sognehuset. Ring til Luddes Taxi,
tlf. 40 38 23 85.
Kirkekaffe
Når der om søndagen er gudstjeneste kl. 10, er der bagefter gratis kirkekaffe i sognehuset.
Mød din præst!
Som din lokale sognepræst står jeg altid til rådighed for dig, hvis du har brug for nogen at tale med. Jeg har som præst fuld tavshedspligt. Du er altid velkommen i præstegården! Og jeg kommer gerne på besøg hos dig!
Bibellæseplan
I kirkens våbenhus ligger der gratis bibellæseplaner for hele kirkeåret. Bibellæseplanen er bygget op om to temaer: ørken og vand. Ørkenen er ofte et billede på tomhed og ufrugtbarhed, men også en ørken kan blomstre. Vand bryder frem og skaber liv og frugtbarhed.
Guide til gudstjenesten
Bibelselskabet har udgivet et lille hæfte, der fortæller kort og enkelt om gudstjenesten. Det er gratis og ligger i våbenhuset.
Mannakorn
I kirkens våbenhus står der en lille lerkrukke med nogle små sedler med bibelvers, som man gratis kan tage.
Åbent hus i præstegården
Menighedsrådsmøde
Onsdag den 13. juni kl. 19.00 i sognehuset.
Morgenbøn i kirken
Efter sommerferien vil der hver torsdag morgen kl. 9.00 blive holdt en kort andagt i kirken. Første gang torsdag den 16. august.
Den røde tråd
Nu kan du på kort tid få ridset hele Bibelens hovedlinje op! Der går en rød tråd gennem hele Bibelen, og har man fat i den, får man overblik og kan se sammenhængen. Kurset "Den røde tråd" giver dette overblik. Kurset løber over 10 gange. Det finder sted cirka en gang om måneden onsdag aften kl. 19 – 21, med mulighed for at spise sammen først på Saksborg Kro kl. 18 for kun 65 kr. Der er foreløbig fastlagt tre aftener i efteråret (19. september, 24. oktober og 21. november). Tilmelding sker til sognepræsten, Henrik Jacobsen, hbja@km.dk eller tlf. 74762110, mobil 30724652. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 22. august.
Konfirmandundervisning
Fordi den nye præst i Bylderup først bliver ansat til oktober, venter vi med at begynde undervisningen af konfirmanderne fra Bylderup Skole indtil da. Første gang bliver onsdag den 3. oktober. Konfirmationen i Burkal Kirke i 2013 bliver søndag den 12. maj. (Mini-konfirmand-undervisningen begynder lige efter nytår og varer indtil påske.)
Gospelkor
Gospel Joy synger ved gudstjenesterne den 15. april og den 3. juni. Korets leder er Helle Bonde-Petersen, tlf. 74 73 40 09.
Baby-salmesang
Tilmelding og nærmere oplysninger hos organist Ninna Madsen, som er underviser på holdet, 29825313 eller mail ninna.madsen@bbsyd.dk
Nye indslag i gudstjenesten
Vi fortsætter med en gang imellem at have særlige indslag i søndagsgudstjenesten for børn og unge. Før prædikenen vil der være "børnenes fem minutter" ved forskellige fra menigheden, og under nadveren vil nogle unge synge og spille små lovsange.
KFUM-spejderne, Slogsherred gruppe
At være spejder er at mødes som kammerater. Her handler det ikke om at vinde eller være bedst, men bare om at være sig selv. Ved spejderne arbejder man i patruljer (små grupper), som giver et godt fællesskab. Vi tager af og til på ture, hvor vi ofte møder andre spejdere fra hele landet. Vi holder til i Spejderhuset på Åløkke 200 i Bylderup-Bov tirsdag kl. 18.00 – 20.00. Man kan komme til fire møder for at prøve om man har lyst til at fortsætte. Indmeldelse koster 50 kr., og kontingent er 250 kr. pr. halvår. Derudover betales for ture og lejre.